Forhåbentlig bliver du lige så gammel, som du allerede ser ud!

Denne spøgefulde sætning passer desværre stadig på mange mennesker i dag…

Har du nogensinde undret dig over, hvorfor nogle mennesker ser ud til at forblive unge for evigt, mens andre ser ret gamle ud som 33-årige? Er det et naturens uheld, en arvelig disposition eller er der andre faktorer?

Hvad med at sige, at det er 80 % i vores egne hænder?! I artiklens billede brugte vi et grelt eksempel, fotografen og modellen Chuando Tan er virkelig imponerende, med sine 57 år ser han bedre ud end mange 25-årige… Selvfølgelig har han gode gener, men hvis han havde drukket, røget og spist dårligt oven i købet (regelmæssig træning til side), ville han helt sikkert ikke se sådan ud i dag!

Hele hemmeligheden, uanset om det er en mand eller en kvinde, ligger i de frie radikaler og deres virkning på vores organisme. Deres tilstedeværelse er afgørende for, om vi ældes hurtigt eller langsomt. Det er ikke sådan, at du kan skrue tiden tilbage, men fra 25 års alderen er det op til dig, om du ligner en 50-årig, når du er 40 år eller omvendt. Kost- og livsstilsvaner er afgørende.

Men lad os beskæftige os med processen med celleforældning, og hvordan man kan stoppe den.

Med fremkomsten af flercellighed og den dermed forbundne differentiering af celler i kimceller og somatiske celler er der en aldringsproces forbundet med de somatiske celler, som fører til cellernes og den flercellede organismes død. Keimbaneceller (æg- og sædceller) er potentielt udødelige, dvs. de kan fortsætte med at dele sig i det uendelige. Under ugunstige miljøpåvirkninger viser disse celler imidlertid også tegn på aldring, som dog kan elimineres under gunstige forhold.

Man har opdaget, at der under elektrontransporten i respirationskæden kan dannes peroxidioner (O2-), som via hydrogenperoxid danner aggressive frie radikaler. Radikaler er organiske eller uorganiske forbindelser med en eller flere uparrede elektroner. Da de forsøger at indfange elektroner for at få komplette par igen, er de meget reaktive. Disse radikaler ødelægger proteiner, lipider og DNA. Med alderen stiger deres antal og fører til en begrænsning af ATP-produktionen.
Den beskrevne aldringsproces synes at være en følge af energimangel i organismen, som mitokondrierne er involveret i. Det er blevet konstateret, at sygdomme i nervesystemet som f.eks. Parkinsons sygdom har deres årsag i utilstrækkelig energiproduktion i visse nerveceller.

Undersøgelser af menneskelige og animalske celler har vist, at enzymer i aldrende celler kun har 25-50 % af deres aktivitet. I et forsøg med 3-årige rotter (svarende til et 90-årigt menneske) var 30-50 % af alle proteiner oxideret og dermed beskadiget. Lipiderne var også ikke funktionsdygtige, og selv mitokondriernes og cellekernens DNA viste mutationer. I mitokondrierne dannes der frie radikaler (atomer, molekyler eller ioner med en uparret elektron) under celleatmningen. De er særligt reaktive og binder sig til mange livsvigtige stoffer. Deres antal stiger med alderen.

De 4 vigtigste kilder til frie radikaler:

• Interne produkter: Vores krop producerer konstant frie radikaler som et biprodukt af normale metaboliske funktioner.
• Miljøet: Luftforurening, cigaretrøg, smog, sod, biludstødning, giftigt affald, gødningsstoffer, insektmidler, baggrundsstråling, lægemidler og dårlige overforarbejdede fødevarer kan producere frie radikaler.
• Stressorer som traumer, medicinering, sygdom, infektion og stress kan drive kroppens produktion af frie radikaler.
• Kædereaktioner: Når et frit radikal stjæler en elektron for at genoprette balancen, skaber det nye frie radikaler i det tidligere stjålne molekyle. I mange tilfælde vil dette frie radikal derefter også forsøge at stjæle en elektron.
  

”Stop den oxiderende proces med antioxidanter“

Hvad er antioxidanter?

Antioxidanter beskytter mod såkaldte “frie radikaler”. På den ene side dannes disse frie radikaler af kroppen selv under forskellige stofskifteprocesser, på den anden side dannes de af skadelige ydre påvirkninger som f.eks. cigaretrøg, miljøgifte eller UV-stråling fra solen.
Hvis der er for mange frie radikaler i vores krop, opstår der såkaldt “oxidativ stress”. Det siges at være medvirkende til sygdomme som åreforkalkning, hjerte-kar-sygdomme, gigt og kræft og får også huden til at ældes hurtigere.
Oxidation kan f.eks. observeres i skårne æbler – de bliver brune. Enhver, der drysser citronsaft på æbleskiver, kan se, at antioxidanten C-vitamin forhindrer denne oxidation: de bevarer deres naturlige farve.
Vores krop har som regel et velfungerende beskyttelsessystem, der holder de frie radikaler i skak. Antioxidanter virker normalt ikke isoleret, men i samspil med andre antioxidanter (antioxidantnetværk). Enkelte vitaminer (B2, C- og E-vitamin) og mineraler (selen, zink) er komponenter i dette system.

Oprindelsen af antioxidanter:

1. Dannes i kroppen (f.eks. enzymer, hormoner, stofskifteprodukter)
2. Tilføres eksternt med fødevarer (f.eks. grøntsager, olivenolie, frugt, nødder)

Ad 2: Antioxidanter fra fødevarer er f.eks:

• C- og E-vitamin
• Selen eller sekundære plantestoffer
  (f.eks. polyfenoler, betacaroten, OPC (resveratrol), flavonoider (te), lycopen (i tomater), anthocyaniner (rødkål, kirsebær, hyldebær, aronia, haskapbær, maqui), zeaxanthin (spinat, peberfrugter), klorofyl (i spinat, salat, hvedegræs, spirulina) eller allicin (i hvidløg)).

De røde og gule plantepigmenter betaleriner (betacyaner og betaxanthiner) diskuteres også i stigende grad. De findes f.eks. i rødbeder, gule rødbeder, rødbeder med farvede stængler og farvede kaktusfrugter. Man ved imidlertid kun lidt om deres ernæringsmæssige og fysiologiske virkninger og deres biotilgængelighed.

”Stop den oxiderende proces med antioxidanter“

Hvad ligger der bag reklamerne for antioxidanter?

Antioxidanter neutraliserer såkaldte “frie radikaler” og skal således bidrage til at mindske aldringsprocessen og risikoen for sygdom. Undersøgelserne er dog ikke helt så entydige. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet har gennemgået undersøgelserne af antioxidanternes beskyttende funktion og har fundet, at dataene for mange stoffer ikke er videnskabeligt forsvarlige. Kun nogle få udsagn om beskyttelse mod frie radikaler (oxidativ stress) er tilladte. Det gælder bl.a. udsagnet om zink, selen samt C-, E- og B2-vitamin, at de bidrager til “at beskytte cellerne mod oxidativt stress”.

Sætningen er også tilladt: “Olivenoliepolyphenoler bidrager til at beskytte blodlipiderne mod oxidativt stress”.
Det er ikke bevist, at isolerede antioxidanter i form af kosttilskud (eller i ACE-produkter med betacaroten, C- og E-vitamin) beskytter mod sygdomme som åreforkalkning, hjerteanfald, slagtilfælde, gigt eller kræft, eller at de stopper aldringsprocesser i betydningen anti-ageing.

Polyphenolrig olivenolie synes at være det foretrukne middel…

… især hvis du, som vores favorit Chuando Tan, ikke har en overflod af antioxidanter at falde tilbage på, som dem, der findes på et asiatisk bord. Sport og motion gør resten, for en fedttung krop øger risikoen for inflammation og dermed også for fremkomsten af frie radikaler. Men hans eksempel bør tjene til at vise alle andre, hvad der er muligt, og hvad vi selv kan opnå gennem personligt ansvar.